Opslagstavle · Forum · Sitemap

VEDTÆGTER FOR GRENAA FIRMAIDRÆT

§ 1. Foreningens navn

Foreningens navn er Grenaa Firmaidræt.

Ændret d. 1. maj 2011

Stiftet d. 23. marts 1966

§ 2. Foreningens hjemsted

Foreningen er hjemhørende i Norddjurs kommune

§ 3. Foreningens formål

Foreningens formål er gennem arbejdspladsen at fremme interessen for idræt, motion og samvær.

§ 4. Organisationsforhold

Foreningen er tilsluttet Dansk Firmaidrætsforbund og underkastet de fra forbundet til en hver tid gældende love.

§ 5. Medlemskab

5.1.

Foreningen er åben for alle, optager personer over 16 år fra firma, -etats, og brancheidrætsklubber, m.fl., der er hjemhørende i Grenaa og omegn, samt disses ægtefæller/samlever.

5.2.

Endvidere optages personer som enkeltmedlemmer til individuelle- og holdidrætter.

5.3.

Som passiv medlem optages personer der ønsker at støtte foreningens formål.

5.4.

Den enkelte idrætsgren har selv mulighed for at fastsætte aldersgrænse for deltagelse.

§ 6. Udmeldelse

6.1.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftlig til bestyrelsen.

6.2.

Udmeldelsen træder i kraft ved modtagelsen af en bekræftelse.

§ 7. Ordinær generalforsamling

7.1.

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved opslag på hjemmesiden samt på opslagstavler i aktivitetsrum.

7.2.

Generalforsamlingen består af 2 stemmeberettigede repræsentanter fra hvert tilsluttede firmaklub samt bestyrelsen og udvalg.

7.3.

Aktive medlemmer kan deltage i mødet med tale- og stemmeret.

7.4.

Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter.

- Valg af dirigent.

- Bestyrelsens beretning.

- Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.

- Indkomne forslag.

- Orientering om fastsættelse af kontingenter.

- Valg i henhold til vedtægterne.

- Eventuelt.

7.5.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet.

7.6.

En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset fremmødtes antal.

7.7.

Ekstraordinært generalforsamling holdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst ¼ af medlemmerne stiller skriftlig anmodning herom, bilagt dagsordenen. En sådan anmodning skal imødekommes af bestyrelsen senest 1 måned efter modtagelsen. Mødet indkaldes med 14 dages varsel bilagt dagsordenen.

§ 8. Afstemninger

8.1.

Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal dog kræves der 2/3 flertal ved ændringer af vedtægterne.

8.2.

Kun fremmødte har stemmeret. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt.

8.3.

Skriftlig afstemning skal foretages såfremt blot et medlem kræver dette.

8.4.

Intet forslag, der ikke i forvejen er bekendtgjort i henhold til § 7, stk. 5 kan komme til afstemning. Dette gælder ikke for ændringsforslag, der kan fremsættes på mødet.

8.5.

Forslag til behandling og beslutning kan ikke afgøres under pkt. eventuelt i dagsordnen.

§ 9. Valg

9.1.

Valgbar til bestyrelsen opnås, når et medlem er fyldt 18 år.

9.2.

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af 3 medlemmer.

9.3.

På lige år vælges 1 medlem og på ulige år vælges 2 medlemmer.

9.4.

Generalforsamlingen vælger 2 bestyrelsessuppleanter for et år ad gangen.

9.5.

Generalforsamlingen vælger 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen.

9.6.

Alle øvrige valg gælder for 2 år ad gangen.

9.7.

Bestyrelsen bemyndiges til på foreningens vegne at ansætte personer udenfor bestyrelsen til varetagelse af funktionen som økonomiansvarlig (forretningsfører)

§ 10. Bestyrelsen

10.1.

Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen, og udarbejder selv sin forretningsorden samt aftaler og fastsætter retningslinier for udvalgene.

10.2.

Bestyrelsen konstituerer sig selv.

10.3.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal herunder formanden eller næstformanden er til stede.

10.4.

Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflertal. Dog kan et medlem i bestyrelsen kræve skriftlig afstemning.

§ 11. Udvalg

11.1.

Bestyrelsen kan nedsætte og opløse udvalg.

11.2.

Til udvalg med særlige opgaver (ad hoc) kan der også udpeges personer udenfor bestyrelsen og de fast udvalg.

11.3.

Ovennævnte udvalg kan gøres faste efter beslutning i bestyrelsen.

§ 12. Medlemspligt

12.1.

Foreningens medlemmer, klubber og hold er underkastet de af foreningens og Dansk Firmaidrætsforbund til en hver tid gældende love, vedtægter, retningslinier og bestemmelser.

12.2.

Efter bestyrelsens anvisninger påhviler det klubber og hold, at afgive indberetning til medlemsregistrering. Endvidere skal evt. ændringer i kontaktadresser omgående meddeles til bestyrelsen.

12.3.

Overholdes disse anvisninger ikke, kan bestyrelsen med øjeblikkelig virkning udelukke berørte klubber og hold fra deltagelse i de løbende turneringer, aktiviteter og stævner indtil forholdene er bragt i orden.

§ 13. Tegningsret

13.1.

Foreningen tegnes af formanden. Fuldmagter kræver for at være gyldige en underskrift af formanden samt et bestyrelsesmedlem.

13.2.

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt lån, kræves godkendelse på en generalforsamling samt underskrift af et flertal af bestyrelsen.

13.3.

Foreningen hæfter kun med sin formue og bestyrelsen, udvalg samt øvrige medlemmer hæfter ikke personligt overfor tredjemand ved lovligt trufne beslutninger og afgørelser.

§ 14. Kontingent

14.1.

Aktivitetskontingenter fastsættes af bestyrelsen i samråd med de enkelte udvalg.

14.2.

Alle kontingenter til foreningen er forfaldne ved generalforsamlingen.

§ 15. Regnskab og revision

15.1.

Regnskabsåret løber fra den 1. januar til 31. december og skal mindst indeholde et driftsregnskab og en status.

15.2.

Forretningsføreren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse på generalforsamlingen.

15.3.

Revision af regnskabet skal være foretaget senest 8 dage før generalforsamlingen.

15.4.

De valgte revisorer tilrettelægger selv deres arbejde og aflægger rapport til bestyrelsen.

15.5.

Revisionen skal foretages ud fra gældende retningslinier for folkevalgt revisor.

§ 16. Eksklusion

16.1.

En enig bestyrelse kan til enhver tid med øjeblikkelig varsel ekskludere medlemmer, klubber og hold, der bevisligt ikke overholder foreningens love, vedtægter, retningslinier og bestemmelser, eller udviser grov usportslig optræden i foreningens turneringer og aktiviteter.

16.2.

Ligeledes kan bestyrelsen ekskludere medlemmer hvis disse bevisligt arbejder til skade for foreningens omdømme.

16.3.

Den eller de ekskluderede kan forlange deres sag behandlet på førstkommende generalforsamling, hvortil de har adgang under sagens behandling. Dog skal    § 7, stk. 5 være opfyldt.

16.4.

Generalforsamlingen har den endelige afgørelse.

§ 17. Doping

17.1.

Foreningen er gennem sit medlemskab af DFIF underlagt forbundets gældende dopingregulativ.

17.2.

Foreningens medlemmer er forpligtet til, på forlangende, at deltage i dopingtest, som udføres af de, forbundet har bemyndiget hertil.

17.3.

Overtrædelse af dopingregulativet medfører sanktion i henhold til DFIFs dopingregulativ.

§ 18. Våbenpåtegning

18.1.

Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtet til at give orientering til politiet, eller om fornødent at tilbagekalde påtegning overfor et medlem, der efter bestyrelsens skøn af en hvilket som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben.

18.2.

En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører.

§ 19. Vedtægtsændringer

19.1.

Forslag til ændringer i vedtægterne kan indstilles af såvel bestyrelse, udvalg og medlemmer.

19.2.

Til gyldig beslutning om ændringer kræves et flertal på 2/3 af de afgivende stemmer herfor på generalforsamlingen.

19.3.

Bestyrelsen er dog bemyndiget til, under forbehold af generalforsamlingens endelige godkendelse, at foretage sådanne ændringer i foreningens vedtægter, som kan nødvendiggøres på grund af offentlige myndigheders eller organisationens krav, uden at § 18, stk. 2 behøver at opfyldes.

§ 20. Foreningens opløsning

20.1.

Opløsning af foreningen kan kun ske, når ¾ af de fremmødte medlemmer, på en i samme anledning indkaldt generalforsamling, skriftlig stemmer herfor.

20.2.

Såfremt der efter opgørelse og tilbagebetaling af diverse opnåede tilskud findes overskydende midler skal disse overføres til idrætsarbejdet i Grenaa.

20.3.

Den afgående bestyrelse har pligt til at forestå afviklingen af foreningen.

Revideret den 26. april 2016.